Annes 5. bog udkommer fredag den 20. maj 2022.

Med tiden
er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen.

Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle.
Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad.

Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål,og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret.
 


                        Nu er Anne Hjælmsø igen bogaktuel. Lørdag den 6. juni 2020 udgiver hun en ny roman, der har fået titlen "Næsten lykkelig."

Bogen "Næsten lykkelig" handler om pigen Maja, der er født i Vietnam, hvor hun boede i sine første leveår i et land, der var totalt i kaos under Vietnamkrigen. Hun rives væk fra sine kendte omgivelser af en velmenende dansk sygeplejerske, der fatter kærlighed til hende og tager hende med hjem til Danmark.

Hun prøver at tilpasse sig, smiler og er dygtig, men under huden kribler det uroligt.

"Man keder sig ikke et øjeblik under læsningen, der er nyt at opdage hele tiden, også i Vietnam hvor Maja rejser til som voksen. Flot skildring af et helt anderledes land, af Majas følelser ved at komme dertil, at lære sproget, føle sig hjemme og forstå noget om befolkningens barske vilkår. Man er underholdt fra først til sidst i denne vidtfavnende og psykologisk velfunderede roman," lyder det i præ-anmeldelsen fra bibliotekar og lektør, Jette Landberg.

Bogen kan bestilles hos forlaget Brændpunkt og hos Anne Hjælmsø på 
anne@jpm.dk
.



Ud over de fire selvstændige bøger, så har Anne også medvirket i en række antologier, som bla. kan ses på
www.annehjaelmsoe.dk
 
           


                 Mandag den 12. oktober 2015 var Anne på gaden med en ny bog -  "Det værste til sidst" på "Byens forlag".

"Det værste til sidst" er noveller fra livets sidste fase. Umenneskelige fortællinger med menneskene i fokus. En stille råb om hjælp, inden tiden rinder ud.

Se bogomslag med omtale af bogen her
          

 

                  

Fredag den 1. august 2014 udkom en ny roman - "Syvstjernen" - af forfatter Anne Hjælmsø på Forlaget Genspejling

 

Se pressemeddelelse à 15. juli 2014 fra Forlaget Genspejling her.

Se Frederiksborg Amts Avis's artikler om Anne og romanen fra lørdag d. 2. august 2014 her.

Se lektørudtalelse om "Syvstjernen" her.

Du inviteres til reception på Rytterskolen i Ganløse fredag d. 29. august kl. 17. Se invitationen her.

 

           
      Anne's mailadresse: anne@jpm.dk
Anne's hjemmesider: Annehjaelmsoe.dk og Syvstjernen.com
 

 

   

                       

Annes debut roman ”Elsker til vanvid” udkom fredag d. 31. august 2007 på www.gpoforlag.dk

Se interview på www.ugenyt.dk - søg på "Anne Hjælmsø"

”Elsker til vanvid” af Anne Hjælmsø (kort resume)

Tre mennesker mødes, de forelsker sig, men deres kærlig er usædvanlig og forkert. De har tilsyneladende alle muligheder for et godt liv, men deres overfladiske måde at te sig på skjuler de voldsomme følelser, som de ikke kan håndtere. De vælger at ”stikke af” fra det almindelige liv og anskaffer sig en sejlbåd, der skal bringe dem til paradis. Venner, der stiger af og på, oplever med bekymring ting, som hovedpersonerne ikke selv tør erkende. Lag efter lag skrælles historier om svigt og fatale familiehemmeligheder af. Bådens ture i med- og modvind på vej mod katastrofen afspejler personernes kurs i samme retning. Slutningen har et plot, som overrasker... 

           

 

retur